Britt Carlsen
Til alle med interesse i dansk eliteridning
Undertegnede har gennem utallige år fulgt ridesporten i Danmark som rytter, træner og official. Gennem årene har jeg set hvordan sporten og strukturen har ændret sig. Det har været en meget langvarig proces, at gennemføre et gennemsigtigt og fair system til udtagelse af ryttere til de internationale mesterskaber. I dressuren har det fungeret godt gennem en årrække. Med ansættelsen af Lars Nørgaard Pedersen som eliteansvarlig for springningen, blev der gjort et godt og reelt forsøg på at få lavet et fair, gennemsigtigt og funktionelt system for springningen.
Der blev i foråret fremlagt en plan for rytternes stævnedeltagelse og hvilke kriterier der var, hvis man ønskede at være med i kampen om pladserne til diverse Nations Cup konkurrencer og de internationale mesterskaber.
Et af kriterierne var, at man skulle deltage i DM i maj. Det var alle bevidste om fra CH, U18, U21 og senior ryttere. Det havde alle forstået og accepteret. Måske undtagen én rytter, Martin Dinesen Neergaard.
Lars Pedersen, eliteansvarlig for springning og Michæl Aabo, landstræner for CH, U18 og U21 spring ryttere, holdt sig 100% til den fremlagte plan og de kriterier der var fremsagt. Det bevirkede, at man så bort fra U21 rytteren Martin Dinesen Neergaard til alle de internationale opgaver, der var beskrevet i oplægget.
Det fandt undertegnede fair og rigtigt, hvis der skulle være en mulighed for, at Lars Pedersen og Michæl Aabo kunne skabe en udvikling for dansk springsports talentmasse.
Det så også ud til at Martin Dinesen Neergaard accepterede beslutningen, idet der ikke blev indgivet indsigelser om manglende stævnedeltagelse ved CSIO København, CSIOY Wierden, CSIOY Hagen. Det bevirkede endvidere, at trænerteamet ingen mulighed havde for at sammenligne Martin Dinesen Neergaards form med de øvrige U21 eliteryttere. Personligt var jeg både til CSIO København og ved CSIOY i Hagen. De baner U21 rytterne ved de to stævner skule ride var af en størrelse og sværhedsgrad, der må have gjort det ønskværdigt for landstræneren, at der kunne have været foretaget en sammenligning af alle U21 rytterne.
I ugen op til NM vælger Martin Dinesen Neergaard, at indgive en officiel klage over manglende udtagelse til EM, som efter to klageinstanser bliver godtaget. Derefter udtager Lars Pedersen og Michæl Aabo Martin til EM holdet. Det betyder at Michelle Westergaard, som undertegnede fungerer som træner for glider ud af U21holdet.
Det bevirker selvklart stor skuffelse og frustration hos Michelle, undertegnede og hele teamet omkring hende. Efter min anbefaling valgte vi, Michelle Westergaard ikke skulle anke afgørelsen til DIF. Det skete med den begrundelse, at hvis man skal præstere ved et EM skal alle forberedelser fungere perfekt. Ud over det pres det er, at ride et EM ville den opståede situation, have sat Michelle Westergaard under et helt umenneskeligt pres.
Når der indgives en officiel klage som beskrevet, går jeg ud fra at hele DRF´s ledelse har været inde over den. Det gælder inden den er sendt videre i systemet og efter klageinstansernes afgørelse. Det gælder generalsekretæren, formanden og de to springansvarlige. Hvis der har, eller måske havde været en god dialog mellem de her nævnte personer, kunne udfaldet have været anderledes. Jeg har ikke set klagebrevet, men går ud fra, at det er Martin Dinesen Neergaard, der som myndig person har indgivet klagen. Tante Grøn kan vel ikke klage over, at hendes nevø ikke bliver udtaget til et landshold?
Jeg finder det således meget beklageligt, at de to springansvarlige, selv efter klageinstansernes afgørelse, ikke kunne fastholde deres oprindeligt udtagne hold. Det kunne sagtens have været retfærdiggjort ud fra DRF`s udtagelseskriterier. Jeg er her bevist om, at den manglende DM deltagelse er givet som grund til den manglende udtagelse.
Konsekvensen af DRF`s håndtering af sagen, klageinstansens afgørelse og landstrænernes udtagelse af Martin Dinesen Neergaard, må være, at alle ryttere er frit stillede og ikke behøver at deltage i de tiltag der laves. Det gælder samlinger, stævner dyrlægetjek og så videre. Er man utilfreds indgiver man bare en ”officiel” klage.
Det der her er sket betyder, at landstrænerne før de sender noget ud på skrift, må lade det kontrollere af jurister for at sikre sig mod misforståelser.
Michelle Westergaard, hendes familie og undertegnede har i de dage der nu er gået formået at komme videre. Vi er i fuld gang med, at planlægge efterårets stævnedeltagelse efter et særdeles godt forår med sølv ved DM efter tre runder med kun 1 tidsfejl, en NM hold sølvmedalje efter dobbelt 0 i Nations springningen og flere særdeles gode præstationer på meget svære baner.
Jeg er sgu stolt over, at være træner for så sej en rytter!
Slutteligt vil jeg gerne ønske alle EM rytterne et godt EM, med gode resultater og et godt sammenhold. Det gælder også Martin Dinesen Neergaard, der jo er en meget talentfuld rytter.
Jeg havde lyst til at bruge mange flere ”sgu” ord i dette indlæg, men har forsøgt at holde det i et sobert sprog. Derfor håber jeg, at Dansk Ride Forbund tager sig sammen og efter denne sag støtter op omkring elitesporten på en helt anderledes måde.
Bo Bak Andersen
Ovenstående indlæg har været vist til landstræner Lars Pedersen, der ikke har yderligere bemærkninger, red.
Der er indkommet nogle opklarende bemærkninger til redaktionen til ovenstående:
Den klage der er indgivet til Dansk Ride Forbunds Disciplinær og Appeludvalg er indgivet af Martin Neergaards arbejdsgiver Rasmus Christiansen. Og her følger så ordlyden i Appeludvalgets afgørelse:
Thi bestemmes:
Begrundelsen om udeblivelse fra DM som værende årsagen til den manglende udtagelse af Martin Dinesen Neergaard og hesten Zorland til NM/EM for Young Riders 2013, tilsidesættes. Landstræner Michæl Aabo og elitechef Lars Pedersen opfordres til at foretage en ny udtagelse af 5 ekvipager blandt de nominerede ekvipager (nominated entries) baseret på de kriterier, der er anført i landstrænerens og elitechefens brev af 12. december 2012.
