Farouche ifoles med DV-hingst

26-02-2013 19:19
Avl

Den nordjyske hingsteholder Niels Grøndahl fra Støvring Hingste Depot spærrede øjnede op, da han blev ringet op af britiske Lynne Crowden, damen bag Woodlander Stud

Støvring Hingste Depot v/ Irene Braun og Niels Grøndahl, der har ansvaret for den avlsmæssige side af Helgstrand Dressage-hingstene, har mærket de første tegn på forår i deres forretning.

Niels Grøndahl, der har haft hingstestation i over 40 år, spærrede øjnede op, da han blev ringet op af britiske Lynne Crowden, der ejer den dobbelte verdensmester Woodlander Farouche og dens mor, Intermediaire-hoppen Woodlander Dornroeschen, angående en sædbestilling til begge hopper.

De to hopper, der begge er i sporten under Michæl Eilberg, har fået flere embryo-afkom primært efter Woodlander Stud's egne hingste. Da hopperne har vist sig ekstremt talentfulde og i stand til at videregive deres fremragende kvaliteter, er det besluttet at satse på det ypperste på hingstemarkedet.

Woodlander Farouche e. Fürst Heinrich og hendes mor, elitehoppen Woodlander Dornroeschen e. Dimaggio / Caprimond, er ud af stempelhingstens Florestans hoppestamme. Det er besluttet, at begge hopper i 2013 skal insemineres med DV-hingsten Sezuan, der sidste år bestod 35-dages testen med det bedste resultat nogensinde.

- Vi er stolte og taknemmelige over, at to så fremragende hopper er blandt de mange bemærkelsesværdige hopper, der tilføres Sezuan, udtaler Niels Grøndahl, og fortæller endvidere, at blandt de mange tophopper, der i år venter føl efter hingsten, er en helsøster til elitehingsten Rohdiamant, en helsøster til fløjhingsten Silbermond samt flere guldmedaljehopper.

Woodlander Stud

Videoer

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen