Signe Wiese
Dorina, der er avlet af Ejgil Bugge Skjødt, og trukket på elitehoppen Riga e. Ragtime, har sammen med norske Siril Helljesen været særdeles succesfuld både på de nationale og internationale dressurbaner. Ekvipagen repræsenterede Norge ved sommerens OL i London. I en pressemeddelelse skriver Siril Helljesen: Jeg har truffet den vanskelig beslutning at sælge Dorina. Jeg har fået flere henvendelser angående salg de sidste år, men har konsekvent valgt at sige nej tak. Men så fik jeg tilbud jeg ikke kunne sige nej til, af flere årsager. Dorina har været midtpunktet og hovedfokus i mit liv de sidste 6 1/2 år. Vi har været et hårdtarbejdende og sammentømret team, med stor tillid til hinanden, og vi har hele tiden nået de mål, jeg har sat for os. I sommer nåede vi vores helt store mål: OL i London. Jeg har oplevet og lært så meget sammen med denne vidunderlige hest. Hun er en "one in a million" hest, og jeg er evigt taknemmelig for alle de gode hverdagsminder og eventyrlige stævneminder. Hun ændrede mit liv. Det bliver meget underligt ikke længere at eje hende eller konkurrere på hende. Samtidig er det dog også med taknemmelighed at jeg tænker på fremtiden. Jeg ved at Dorina får et fantastisk godt liv hos sine nye ejere, og jeg glæder mig til at følge dem fremover. Jeg ønsker selv at satse på fremtiden, og jeg ser frem til at komme i gang med nye projekter og håber snart at være tilbage på konkurrencebanerne igen. Jeg kommer til at savne hende vældig meget, men jeg glæder mig over de muligheder både hun og jeg får fremover. Tak for al den uvurderlig støtte og entusiastiske engagement som vi har oplevet fra så mange sider, ikke mindst i forbindelsen med vores vej mod OL. Det har været fantastisk at opleve. Nu venter nye mål både for Dorina og jeg, men hver for sig. Tak fantastiske "Doris", du gjorde mig god, og du gjorde min drøm til virkelighed. Kilde: Hestesport.no Det forlyder at Dorina er blevet solgt til Østrig, muligvis til familien Haim-Swarovski, men det er endnu ikke bekræftet.