Har du styr på hestens normalværdier?

04-05-2020 07:22, af Annika Knudsen Lorentsen

Det er vigtigt at være opmærksom på hestens helbred, for hvis man opdager forandringer tidligt er der større chance for, at hesten kommer sig hurtigt ovenpå eventuel sygdom eller skade

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kee Nørgaard Frandsen

Vi forlanger atletiske præstationer af hesten, når vi bruger den til ridning eller eksempelvis væddeløb. Det betyder, at der ofte er en meget stor belastning af dens væv, organer og kredsløb. En belastning, som hesten tåler let, såfremt den er rask og sund. Men i mange tilfælde vil selv en mindre skade eller en lettere sygdom betyde, at hesten er uanvendelig i koretere eller længere tid, og at den, hvis den fortsat rides, arbejder med nedsat præstation og risiko for at skaden eller sygdommen forværres. Derfor er et vist kendskab til hestekroppens opbygning og funktion vigtigt i forhold til at erkende og tolke tidlige tegn på sygdom og skade.

Nedenfor finder du otte punkter som er gode at være opmærksomme på, når man vil holde øje med hestens helbred.

1. Feber
Når hesten får feber skyldes det, at organismens temperaturregulering er indstillet på et højere niveau end normalt. Årsagen til feber er som regel infektion med bakterier eller virus. Feber er hestens egen måde at bekæmpe sygdomme på, fordi de fleste bakterier hæmmes, når temperaturen stiger over 38 grader.

Hvis man observerer, at ens hest viser symptomer på feber, så bør man måle hestens temperatur. Den kan man måle med et almindeligt termometer i hestens endetarm. Normaltemperaturen hos en voksen hest bør være mellem 37,5 og 38,5. Hvis hesten har en virusinfektion kan temperaturen stige til 40-41 grader. Efter arbejde og efter fodring vil hestens temperatur stige, så for at danne sig et overblik over hestens normaltemperatur skal den tages om morgenen og/eller om aftenen inden fodring og arbejde.

2. Åndedræt
Hesten trækker vejret gennem næsen, hvorefter luften passerer svælget og via luftrøret når lungerne. Luften trækkes ind gennem næsehulerne, idet brystkassen udvides, og når den atter formindskes, presses den ”brugte” luft samme vej ud igen. Det er muskler mellem ribbenene og i mellemgulvet, som sørger for åndedrætsbevægelserne.

Når hesten er i hvile, og er afslappet, vil hvert åndedrag være på ca. 4 l luft, og den vil ånde mellem 7 og 15-16 gange pr. minut.

3. Mave-tarm-lyde
Lyt til lydene i hestens bughule i flankerne på begge sider. Her vil man normalt kunne høre et miks af gurglende, ”knurrende” lyde, som tegn på, at hestens mave og tarmfunktion er på arbejde med at omsætte foderet til energi. Er de lyde formindsket eller nærmest ikke til stede, kan det være tegn på kolik. Ved vindkolik eller gæringskolik vil bugen blive udspilet, og ved at lytte til flankerne, kan man høre metalklingende og boblende lyde.

4. Puls og kredsløb
Blodet gennemstrømmer hele hesten, indesluttet i et lukket kredsløb, og det er hjertet som pumper blodet rundt i karsystemet. Hjertets sammentrækninger sker med regelmæssige, rytmiske bevægelser, i hvile mellem 25-40 gange, ved hurtigt arbejde indtil ca. 120 gange i minuttet. Den maksimale pulsfrekvens en hest kan få, er individuel og arveligt betinget, men ligger oftest mellem 210 – 240 slag pr. minut.

5. Slimhinder og gummer
Hestens synlige slimhinder på gummerne (tandkød) bør være lyserøde og fugtige uden pletter eller blødninger. Er de misfarvede, gullige eller blålige, er det et sygdomstegn.

Ved at presse på hestens gummer med en finger, kan man kontrollere, hvor hurtigt det tager for tandkødet at skifte fra hvid til pink farve (hvilket indikerer hvor hurtigt de små blodkar igen fyldes af blod). Hos en sund hest vil det tage et til to sekunder for tandkødet at skifte farve. Tager det længere tid, kan det være et tegn på dehydrering, chok eller blodtab.

6. Varme i hoven
Hestens hove skal normalt være kølige. Temperaturen kan variere med arbejde eller såfremt hesten står i solen, eller i en madras med stor varmeudvikling. Konstaterer man, ved at føle på hoven, at den virker varm, så bør man kontrollere temperaturen i forhold til de øvrige hove. En varm hov kan være tegn på en betændelsestilstand. Ved mistanke om, at der er noget galt i hoven, eller hvis hesten måske ligefrem er halt, er det en god idé at mærke efter pulsen i hestens ben. 

7. Væskekonsumering
Man regner med at hesten skal drikke 40 ml pr. kg kropsvægt i hvile. En ridehest, der vejer 500 kg, skal således drikke mindst 20 liter pr. døgn. Ved arbejde kan konsumeringen fordobles. Hesten skal konstant have adgang til frisk vand. 

8. Urinmængde og gødning
Urineringen skal foregå uden besvær og i en stråle med en klar lysgul farve. Det er normalt at urinen skummer, når den rammer jorden. Hesten afgiver ca. 5 liter pr. døgn. Dette varierer afhængigt af, hvor meget væske hesten indtager, og hvor meget den sveder.

Hestens gødning skal være kugleformet, fugtig, og skal kunne gå i stykker ved berøring. Får hesten diarré kan det dels skyldes foderændringer eller stressbetingede ændringer af tarmfloraen med kokasselignende, ildelugtende gødning. Diarré kan også være tegn på et parasitproblem, så her vil det være en god idé at få taget en gødningsprøve.

Læs også

8 tegn på godt helbred

30-10-2018 08:26, af Kristine Ulsø Olsen

Hvis man skal kunne kontrollere, om ens hest er syg, så kræver det bl.a. at man kender dens normalværdier, når den er rask

8 tegn på godt helbred

03-05-2018 11:31, af Britt Carlsen

Hvis man skal kunne kontrollere, om ens hest er syg, så kræver det bl.a., at man kender dens normalværdier, når den er rask. Dette er ikke mindre vigtigt nu, hvor flere stalde er lukket pga. herpesvirus

Tjek hestens helbred

02-08-2016 07:30, af Niels Clemmensen

Vejrtrækning, temperatur og puls – tre vigtig faktorer for både menneske og hest, og samtidig også tre vigtige indikatorer, der kan vise om noget skulle være galt. Væn dig til dagligt at tjekke de tre faktorer, for når du kender din hests normalværdier, er det lettere at spotte afvigelser. Lær her hvordan  

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Thomas Bach Jensen

Webredaktør og nyhedsvagt

Thomas Bach Jensen
20 33 86 83
tbj@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Lyager: Jeg har fået mere blod på tanden

02-06-2020 14:28, af Kristine Ulsø Olsen

Som bare 17-årig blev Anne-Mette Lyager selvstændig med egen salgsstald. Det var et stort projekt at være så ung og samtidig være gårdejer, men her 3,5 år efter går det mere end godt for den unge dressurrytter

Daniel Bachmann Andersen - Ponyfar & Danmarksmester

30-05-2020 14:00, af Thomas Pelle Veng

Thomas Pelle Veng, kendt fra sine blogindlæg som Ponyfar, møder flere af ridesportens profiler til en snak om deres "ponyfar" og enkelte af dem, er selv ponyforældre i dag. I denne nyhed møder Ponyfar Daniel Bachmann Andersen

Tredje gang er lykkens gang for moderløse Corleo

29-05-2020 12:45, af Marie Helene Rigård Rohleder

Et moderløst føl, en minitature til tante, tre ammehopper og masser af lange vågne timer. Dyrlæge Heidi Nielsen og føllets ejer Trine Larsen har sammen med dygtige hjælpere kæmpet med at finde en ammehoppe til moderløse Corleo

 

Hosdam havde stalden fuld fra første dag

03-06-2020 09:56, af Thomas Bach Jensen

Beriderparret Anne-Marie Hosbond Berthelsen og Kenneth Damgaard har kunnet melde om fyldt stald fra første åbningsdag i marts i deres nyetablerede virksomhed sydvest for Randers, hvor de har realiseret deres drøm om at få foden under eget bord

DRF: Fra 9. juni igangsættes stævner og aktiviteter

05-06-2020 16:32, af Annika Knudsen Lorentsen

Dansk Ride Forbund har netop meddelt, at det fra 9. juni igen er muligt at afholde stævner, da regeringen har givet en ny melding i forhold til forsamlingsforbuddet og reglerne for sportsarrangementer, ligesom Rigspolitiet har ændret deres måde at fortolke forsamlingsforbuddet på

Haps - af med kørekortet!

30-05-2020 11:09, af Britt Carlsen

Hvis man ikke lige er opmærksom, når man køre bil, så kan det blitze. Så hjælper det ikke at have dommertække - hos dressurdommerne, for det er en anden dommer, der siger: af med kørekortet!

Normale heste til almindelige mennesker

04-06-2020 06:56, af Thomas Bach Jensen

Majbrit Lindblad Lissau, 60, driver Stutteri Lissau, og hun fik købt så godt ind af stamhopper, at hun har oplevet en start på første klasse med masser af flotte resultater, men hun holder fast i sit avlsmål om at avle normale heste til almindelige mennesker 

Vi har tid til at nørde

30-05-2020 07:34, af Britt Carlsen

Med OL i Tokyo udsat til næste sommer, og arrangementer og stævner lukket ned som følge af corona pandemien, er meget ændret for rytterne i bruttotruppen, men der arbejdes fortsat målrettet mod OL, fortæller holdleder for dressurrytterne Helle Krasnik Trolle, og nu er der mulighed for truppen kan udvides

Severo Jurado Lopez underviser på Kirstineholm

01-06-2020 15:39, af Annika Knudsen Lorentsen

På Kirstineholm ved Aarhus vil Severo Jurado Lopez komme og undervise for første gang den 10. juni og fremover vil der regelmæssigt arrangeres undervisning hos den spanske toprytter i de flotte omgivelser på Kirstineholm

Avler har mistet tre heste til græssyge

26-05-2020 09:32, af Britt Carlsen

En nordjysk avler og og opdrætter har mistet tre ungheste til græssyge - først troede familien, det var kolik, men undersøgelser har vist noget andet