5- og 3-stjernet dressur i Boxen

23-01-2025 17:22

Ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning kan man opleve international dressur på højeste niveau. Schedules og dommersammensætningen er klar

Copyright Ridehesten.com
Stemningen er fantastisk inde i Boxen, når der afvikles internationale dressurklasser. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen

I 2020 inviterede Dansk Varmblod til Five Star Dressage for første gang i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning. Det er en stor økonomisk satsning, at vise publikum dressur på mesterskabsniveau, men hver år siden, har de 5-stjernede konkurrencer givet publikum en fantastisk dressuroplevelse inde i Jyske Bank Boxen. Rytterne har omsat det store pres til eminent sport, og vores eliteryttere simpelthen elsker det hjemlige publikum for deres store opbakning i Boxen.

ECCO Five Star Dressage afvikles med Nordentoft CDI5* Grand Prix fredag eftermiddag i Boxen, lige op til Andresen Dressage Gallashow. Lørdag eftermiddag kulminere den 5-stjernede dressur med ECCO CDI5* Grand Prix Freestyle – den publikumsvenlige kür til selvvalgt musik. Torsdag eftermiddag er der åben træning for de 5-stjernede ryttere inde i Boxen. 

CDI3* flyttet ind i Boxen
Dansk Varmblod har i år ændret i programmet. Forbundets hingstekåring er samlet inde i KRAFFT Arena M, og der har frigivet nogle timer inde i Boxen. I praksis betyder det, at den 3-stjernede dressur bestående af Helgstrand Dressage Grand Prix fredag og Grand Prix Special søndag bliver afviklet inde i de spektakulære rammer inde i Boxen.

Der afvikles også to internationale dressurklasser i den internationale 1-stjernede tour for dressursportens stjernefrø. Det sker torsdag formiddag inde i KRAFFT Arena, hvor der afvikles Statera CDI1* Prix st. George, og lørdag middag rides Stutteri EVO CDI1* Intermediaire I.

Copyright Ridehesten.com
Stemningen er fantastisk inde i Boxen, når der afvikles internationale dressurklasser. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen

Et internationalt dommerhold med dansk deltagelse
Schedules (propositionerne) er nu godkendte hos FEI (det internationale rideforbund), og dressurryttere, som kan komme i betragtning til at ride i Herning skal tilmelde sig via Dansk Ride Forbund. 

Det er Susanne Baarup Christensen som er præsident for gruppen af internationale dommere, som skal i action i dressurklasserne i Herning. Det er sat et erfarent dommerteam bestående af: Hans Christian Matthiesen (DEN), Elke Ebert (GBR), Richard Baldwin (GBR), Isobel Wessels (GBR), Mats Eriksson (SWE) og Maarten van der Heljden (NED).

Elitechef for dressur Anne-Mette Binder fortæller, at der bliver sat et stærkt team af hjemlige ryttere i de internationale konkurrencer i Herning. 

Schedules kan ses her

Programmet kan ses her

Billetsalg

/ DV Event

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner