Storkursus for dressurdommere

09-02-2006 00:00, af Britt Carlsen

For første gang i adskillige år afviklede DRF et storkursus over 2 dage for forbundets dressurdommere, lige fra C- A-dommere. I alt var omkring 70 dommere mødt op på Brøndby Park Hotel, hvor dressurudvalgets formand, Anne Saksø Larsen bød velkommen. Først blev nogle af de vigtigste reglementsændringer gennemgået, som for dressurdommeres vedkommende var, ændring af piskens længde til max. 110cm – gældende både under programridning (når dette er tilladt) samt på opvarmningsbanen! Det er ikke længere tilladt at ride omkring banen med pisk, hvorfor det henstilles til rytterne, at de afleverer pisken, når opvarmningsbanen forlades. Dermed undgås misfortolkninger af, hvornår de ”rider omkring banen” eller blot i ”nærheden af konkurrence-banen”. Det er naturligvis tilladt at ride med pisk til opvisningsbanen i konkurrencer, hvor pisk er tilladt. Grethe Keller orienterede herefter omkring dressurdommeruddannelsen og offentliggjorde antallet af alle dommer-kategorier i rideforbundet. Det vil løbende blive videreuddannet dressurdommere i systemet, således at der gerne skulle være nok dommere til efterspørgslen. Der vil blive lavet løbende evaluering på dommere – både i forbindelse med kurser, ved B-sidder klasser samt i tilfælde af 2 dommere på en klasse. Derfor opfordres alle dommere, som ønsker at videreuddanne sig i forbundet at være aktive på disse områder. Der blev henstillet til dressurdommere om at overholde ”5 timers”-reglen, dvs. ikke dømme mere end 5 timer pr. dag. Naturligvis kan der være klasser, som strækker sig over mere end de 5 timer, men det er ikke meningen, at dommere skal køre fra stævne til stævne samme dag og dømme 10-12 timer. Det kan hverken ingen være tjent med – og slet ikke rytterne. Træningsskalæn, som er den vigtigste retningslinie for trænere, ryttere og dommere blev herefter gennemgået. Især blev der lagt vægt på de 3 faser, som skalæn er opdelt i. Omkring hestens takt i de tre gangarter, gjorde Leif Tørnblad opmærksom på, at man netop har belyst de nye facts omkring ændrede takter i konkrete øvelser, som bl.a. galoppirouetter, hvor øvelsen foregår i en firetakt galop (se i øvrigt artikel i Ridehesten Februar 2006) omkring disse nye facts. Herefter præsenterede Leif Tørnblad kursets udefrakommende underviser, hollandske FEI og overdommer, Vim Ernes. Han fortalte, at man i Holland netop havde revideret mange programmer således, at de var mere ”ridevenlige” fra begyndelsen og gradvis blev sværere efterhånden, som man bevægede sig op ad i sværhedsgrad. Han viste på video eksempler på et program, der kan sidestilles med DRF’s LC, hvor man helt har droppet indridning af midterlinien. Dette er ofte en svær øvelse, som får både hest og rytter til at blive spændt allerede når konkurrencen starter. Det er ikke ønskeligt, hvorfor alle de letteste dressurprogrammer i Holland starter med at der blot rides op ad f.eks. langsiden – og her starter bedømmelsen så ved et given bogstav. Det giver mulighed for rytteren, at ride lidt rundt på banen og gøre hesten fortrolig med omgivelserne og først, når ekvipagen rider op ad langsiden starter bedømmelsen. Alle overgange i lette programmer gøres mere ridevenlige, således at de ikke skal ske ved et aksakt bogstav men over et længere stykke – f.eks. ”på kortsiden” eller mellem 2 bogstaver. Som afslutning på lørdagens kursus viste VIM flere ekvipager i Grand Prix, hvor piaf/passage overgange skulle karakter-gives. Disse blev igen gennemgået i åbent forum og VIM’s karakterer og begrundelser blev igen forelagt kursisterne. I øvrigt på samme tidspunkt, som Danmarks håndbold-herre spillede semifinale, så enkelte håndbold-gale kursister havde svært ved at bevare koncentrationen og forblive i kursuslokalet i de sidste minutter. Herefter var der middag og hyggeligt samvær til sent på aftenen. Søndag startede med bedømmelse af Kür (4 hollandske ekvipager) på MB niveau. Samtlige kursister skulle individuelt give deres karakterer og begrundelser for disse, hvorefter man igen samledes i grupper for at gennemgå ekvipagerne og deres ridt sammenholdt med gruppedeltagernes karakterer og bemærkninger. Herefter var det op til grupperne at blive enige om de enkelte karakterer og placeringer af ekvipagerne. Disse skulle herefter forelægges i åbent forum for alle grupper/kursister samt begrundes. Til slut kunne man så se, om grupper/dommere var blevet enige om karakter/placering/begrundelse hinanden imellem samt enige med VIM’s ”resultater”. Det var meget lærerigt, om end ikke alle kursister var enige og der til tider var livlig debat indbyrdes i grupperne samt i det større forum. Herefter blev 3 Grand Prix Kür programmer vist på video og med samme fremgangsmåde som ved MB-Küren. Hver enkelt dommer skulle skrive karakter og begrundelse ned. Derefter gik man i grupper for at debattere disse og blive enige i hver enkelt gruppe om karakter, bemærkninger og placering af den enkelte ekvipage. For til sidst at samle gruppernes resultater i åbent forum, hvor disse igen blev diskuteret – og sammenholdt med VIM’s karakterer og konkurrencens faktiske resultater. Kurset blev afsluttet med at se Anky’s ridt i Grand Prix Kür på Salinero ved samme konkurrence (hun vandt naturligvis!) og der blev drøftet løst og fast omkring dressurbedømmelser. Alt i alt en særdeles lærerig weekend med et veltilrettelagt kursus, en meget veloplagt dressurudvalgsformand samt to fremragende kursusledere, Leif Tørnblad og ikke mindst Vim Ernes. Det ville være fantastisk, hvis man kunne benytte disse dygtige lærere – også ved fremtidige kurser i rideforbundets regi. Også selv om meget at kurset foregik på engelsk! - Og ja – vi nåede lige at få det herlige resultat af det danske herrelandsholds resultat i håndbold-bronzekampen!! Godt gået drenge…!

Læs også

Dressur i fokus

07-03-2013 20:34, af Nina Marie Villadsen

DV's Hingstekåring | Aftenens clinik Dressur i fokus var en nytænkning, idet første halvdel blev et pingpong mellem dressurdommere og beridere om kvaliteten af ridningen og de dejlige unghingste fra Helgstrand Dressage der blev redet til bedømmelse

Åbent brev fra HC Matthiesen

10-01-2018 17:08, af Camilla Tiefensee Schrøder

Inklusion og respekt er nøgleordene for 2018, skriver den danske formand for International Dressage Officials Club i et åbent brev i anledning af årsskiftet

O-dommer: Vi får topdressur i Herning

12-08-2013 06:40, af Nina Marie Villadsen

Den franske O-dommer Isabell Judet er på det kompetente hold af dressurdommere, som skal være med til at afgøre konkurrencerne under EM, hun ser frem til mesterskabet

Beriderne samlet til seminar

04-05-2015 18:21, af Britt Carlsen

I dag har 140 trænere/beridere, dressurdommere og andre med intersse for ridesporten været samlet på Blue Hors til Ridningens Dag arrangereret af Dansk Ride- Instruktør Forening

Stordommermøde i dressur

11-01-2014 15:48, af Nina Marie Villadsen

Denne weekend er 100 dressurdommere på alle niveauer, fem beridere og dressurudvalget samlet på Fuglsøcentret i Knebel for bl.a. at debattere dommergerningen, uddannelse og stævnestruktur 

Dramaet omkring Totilas

14-08-2015 13:36, af Jytte Lemkow

EM Aachen - Enighed er ikke det, dressurdommere er mest berømte for. Sjældent er det dog, at deres synspunkter på en tophest er så forskellige, som det var tilfældet i gårdagens anden halvdel af holdkonkurrencen i Grand Prix

Championatsdommere på skolebænken

26-04-2015 14:00, af Britt Carlsen

Dressurdommere, beridere og medlemmer af Dansk Varmblods avlsledelse mødes i dag på Middelfart Ridecenter til en debat og praktisk bedømmelse forud for sommerens dressurchampionater

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Thomas Bach Jensen

Webredaktør og nyhedsvagt

Thomas Bach Jensen
20 33 86 83
tbj@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Svindelmillioner brugt på rideheste

10-10-2018 09:33, af Thomas Bach Jensen

En stor svindelsag har det sidste døgns tid kørt i den danske presse. En ansat i Socialstyrelsen har tilegnet sig 111 millioner kroner, der var øremærket socialt udsatte grupper, og har brugt en del af pengene på at indkøbe springheste til sin datter

Hvordan forklarer vi ridesporten?

11-10-2018 20:35, af Britt Carlsen
Blog|

TV og dagblade har i disse dage stort fokus på svindelsagen, hvor 64-årige Britta Nielsen fra Hvidovre er mistænkt for at svindle for 111 millioner kr., og da nogle af pengene tilsyneladende er brugt på heste og springsport, er mediernes fokus nu rettet mod ridesporten

Navneforbuddet i svindelsagen er ophævet

10-10-2018 15:46, af Thomas Bach Jensen

TV2 har i eftermiddag meddelt, at navneforbuddet i svindelsagen er ophævet, og at navn og billede af den efterlyste kvinde nu er offentligt kendt

Kasper har hesten til OL 2024!

13-10-2018 17:57, af Britt Carlsen

Kvaliteten blandt de 4-årige heste er tårnhøj i Dansk Ride Forbunds springchampionat powered by PAVO – og i Katrinelund Satisfaction har Kasper H. Hansen en hest, der kan bringe ham til OL, mener landstræneren

Forrygende 4-års klasse på Blue Hors

12-10-2018 14:32, af Thomas Bach Jensen

Dommere og publikum på Blue Hors blev i dag præsenteret for et helt forrygende stærkt felt i 4-års klassen ved DRF's championat for ungheste powered by Pavo

Hesselhøj Donkey Boy i spidsen for 6-års

13-10-2018 15:59, af Thomas Bach Jensen

Det blev helt som forventet en spændende kvalifikationsklasse for de 6-årige dressurheste i DRF's championatfinale for ungheste powered by Pavo, hvor den forsvarende danske mester skulle møde den regerende verdensmester

Tidligere olympisk guldmedaljetager død efter ulykke

07-10-2018 06:36, af Charlotte Kondrup

Tidligere OL-rytter Bert Romp fra Holland blev forleden sparket i hovedet. Han døde efterfølgende af sine kvæstelser

Hesselhøj Donkey Boy genvandt sin mestertitel (video)

14-10-2018 17:19, af Thomas Bach Jensen

Der var spænding til allersidst i finalen for 6-årige dressurheste ved Dansk Ride Forbunds Championat for Ungheste powered by Pavo på Blue Hors i dag, hvor DV-hingsten Hesselhøj Donkey Boy løb med sejren for tredje gang

To danske finalister

28-09-2012 17:42, af Britt Carlsen
UVM Zangersheide | Det lykkedes igen i år for Søren Møller Nielsen at ride Canon Ask ind i finalen på Zangersheide, og så er en spansk landsholdsrytter finalekvalificeret på en dansk hest

Forrygende afgørelse – publikum sad på nåle

13-10-2018 20:01, af Britt Carlsen

Efter stildommerne havde sorteret i holdet af 5-årige springheste i finalen ved Dansk Ride Forbunds championat powered by PAVO, så blev det tid til en forrygende omspringning blandt otte ekvipager