Skal du i skoven?

09-07-2018 09:36, af Cecilia Lindahl

Ridning i naturen er skønt, men det er vigtigt at tænke sig om, når man forlader ridebanen for at ride en tur i skoven….

Copyright Ridehesten.com

 

Det at ride i naturen, er ikke bare at sætte sig i sadlen og så ride. Der er meget du skal tænke over og have styr på før du rider ud, så rideturen kan være en fornøjelse for både hest og rytter.

Før du rider ud…
Ridning i naturen er noget helt andet end ridning på bane. Der er ikke noget hegn til at holde hesten inde, så det kan hurtigt blive halvfarligt hvis f.eks. en tøjle knækker. Derfor er det meget vigtigt at udstyret er intakt og velholdt. Det er naturligvis et must at du har fuldstændig styr på din hest før du rider ud, for hesten er tit mere frisk ude i terrænet, og så er det vigtigt at den lystrer hjælpere 100%. Hvis hesten ikke gør det, nå du tilbage på ridebanen og få grundridningen i orden først.

Er alt det ovenstående i orden, er det en god ting at tænke lidt over hvor du vil ride hen, og hvis du ikke kender området godt, så tag et kort med. Det er IKKE fedt lige pludselig at stå med pløjemarker til alle sider, så langt øjet rækker, og så ikke ane hvor i verden man befinder sig. Hesten ska nok finde hjem, hvis du giver den fri tøjler, men alligevel er det rart at have lidt styr på situationen.
Husk også at tage hensyn til hvordan vejret er, for de fleste heste bliver ”friske” når det blæser kraftigt, og er det direkte uvejr, så bliv hellere hjemme, det kan være farligt at ride i skoven hvis det stormer pga. væltende træer og grene der falder ned.

Husk telefonen
Der kan, ligesom alle andre steder, også ske uheld i terrænet, og så er det vigtigt at du ved hvad du skal gøre. Det er altid sikkerhedsmæssigt mest fornuftigt at ride flere sammen, men hvis du rider alene, så gør dig selv, hesten og alle andre den tjeneste at tage en mobiltelefon med. Så kan du ringe efter hjælp, hvis du selv eller hesten kommer til skade, og bekymrede forældre behøver ikke at sidde og bide negle i uvidenhed, fordi du ikke kommer hjem til aftalt tid. Husk at fortælle nogen at du rider ud, og hvor længe du regner med at være væk, så de kan slå alarm, hvis du ikke kommer tilbage til tiden.

Når uheldet er ude
Hvis I rider flere sammen og en rytter kommer til skade, er det vigtigt at kunne give førstehjælp. Husk at hvis en rytter falder af og hesten løber væk, er det rytteren du skal tænke på først, lige meget hvor meget denne så skriger op om at hesten er vigtigst og skal fanges med det samme. Er rytteren ikke kommet noget til, kan man så begynde at lede efter hesten, som nok højest sandsynligt vil løbe hjem, eller hen til nogle andre heste. Vær forsigtig med at jagte en løbsk hest med mindre du har 365% styr på din egen hest, for den kan meget let blive revet med, og stikke af sammen med sin løbske kammerat. Rid ikke direkte efter en bortløben hest, men prøv at komme foran den og afskær den vejen. En vild jagt vil højst sandsynligt ophidse hesten mere, og få den til at løbe endnu hurtigere.
Løber hesten hjem, så brug din telefon til at ringe hjem og advare folk i stalden om at der kommer en løs hest, der skal fanges. Løber din egen hest løbsk, så prøv med alle kræfter at få drejet ind på en volte, ved at hive i den ene tøjle med begge hænder. Volten kan så gøres mindre og mindre, indtil hesten kan standses. Prøv så vidt at blive siddende på hesten, og lad være med at springe af i farten. Hesten vil standse på et eller andet tidspunkt, og så er det rart stadig at sidde på den, så der ikke skal leges fangeleg med en løs hest bagefter. Møder du en løs hest på din ridetur, så lad være med at jagte den. Prøv i stedet om du kan lokke den hen til dig, det kan være svært hvis hesten er bange eller ophidset, men den vil pga. sit flokinstinkt næsten helt sikkert søge hen imod din hest. Får du fat i hesten, så prøv at berolige den og tjek om den er kommet til skade. Træk hesten rundt til den er faldet til ro og er kølet af, og prøv at finde dens rytter.

Hvis hesten kommer til skade
Kommer hesten til skade, så stå af med det samme og se hvor galt det er. Er skaden slem, så tag sadlen af, og prøv at berolige hesten. Ring evt. også til Dr. Dyr, så kan han fortælle dig, hvad du skal gøre. Ringer du til dyrlægen, er det vigtigt, at du kan beskrive prævist, hvad der er galt, ellers kan han ikke vejlede dig. Den mest almindelige ”sygdom” der rammer hesten i terrænet, er halthed. Bliver hesten halt, så træk hjem. Har hesten så ondt, at den ikke kan/vild gå – enten på grund af halthed eller anden sygdom – så ring til nogen der kan hente jer i en trailer.
Det vigtigste i alle krisesituationer, er at holde hovedet koldt, og lade være med at gå i panik. Går man i panik, slår man fornuften fra, og så er det først at det går galt. Det handler om at prøve at forberede sig på det værste, så man, selvom man altid får et slemt chok når der sker uheld, kan bevare roen og prøve at hjælpe. Det bedste er selvfølgelig at tænke sig om og undgå uheld, men hvis det alligevel går galt , er det godt at være forberedt så godt som muligt.

Opfør dig pænt

Naturen er til for at blive brugt, ikke misbrugt, og du skal derfor overholde de regler der er lavet for at værne om den lille smule natur vi har tilbage. Dette gælder især ryttere, da ridning slider meget på stier og veje, og noget andet du også skal huske, er at du repræsenterer ridesporten når du rider ud. Det handler derfor om at opføre sig så pænt som muligt, for hvis du ikke overholder de regler der er, både skrevne og uskrevne, er du med til at give din rideklub et dårligt ry. Dette gælder især hvis du rider på privat grund ( som man skal have tilladelse af ejeren for at benytte), for hvis du ikke opfører dig ordentligt, kan det resultere i at andre heller ikke må ride der. Hold dig derfor til stier og veje, og lad være med at ødelægge beplantningen i skoven.

Når du forlader ridebanen
Det vigtigste når du forlader ridebanen og vover dig ud i det fri, er at tænk sig om. Det handler simpelthen om at undgå de ubehagelige situationer. Alligevel er det godt at være forberedt på det værste og huske sin mobiltelefon, lære førstehjælp, og vigtigst af alt, have helt styr på dit ridedyr. Så kan det ikke gå helt galt. Rigtig  god tur i skoven.

Copyright Ridehesten.com

Læs også

Skovture er ikke kun søndagstræning

30-07-2018 13:57, af Cecilia Lindahl

Her i sommervarmen er det ekstra hårdt at træne på ridebanen, men det behøver du faktisk heller ikke, for skovture er ikke kun søndagsridning

Islandske heste i front for ridning i naturen

06-02-2018 09:04, af Camilla Tiefensee Schrøder

Danmarks Idrætsforbund og Dansk Ride Forbund har udpeget Dansk Islandshesteforening til at varetage projekt ”NATURSPOR – Ridning i naturen” i de kommende 4 år. Tove Urup Madsen tiltræder som projektleder

Hvad må jeg til hest i naturen?

16-06-2017 12:11, af Cecilia Lindahl

Nu er foråret og snart også sommeren over os. For ryttere betyder det lydt til at opleve naturen fra hesteryggen, om det så gælder den grønne forårsskov eller ved stranden - men husk der er regler, som skal overholdes

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Camilla Tiefensee Schrøder

Webredaktør og nyhedsvagt

Camilla Tiefensee Schrøder
27 14 19 10
cts@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Küren er nu aflyst i Tryon

15-09-2018 22:43, af Britt Carlsen

Efter vedholdende rygter er det nu bekræftet, at arrangørerne af WEG i Tryon må aflyse finalen i dressurkonkurrencerne, Grand Prix kür

VM-dressur starter i dag

12-09-2018 12:16, af Camilla Tiefensee Schrøder

Den første uge af verdens største ridesportsevent er blevet skudt i gang, og i dag skal de første to ryttere fra det danske dressurlandshold på banen i Tryon

Werth og Bella Rose vinder guld med 86%

14-09-2018 23:40, af Camilla Tiefensee Schrøder

Den tyske dressurdronning Isabell Werth kan føje endnu en guldmedalje til den efterhånden store samling. Hun vandt dagens individuelle Grand Prix Special med afstand til nærmeste konkurrent, amerikanske Laura Graves

Avler Tage Jepsen lever ikke mere

10-09-2018 13:00, af Thomas Bach Jensen

Den succesfulde hesteavler Tage Jepsen, der står bag alle Høm-hestene, sov stille ind torsdag den 6. september

To danskere klar til Grand Prix Special

14-09-2018 12:45, af Camilla Tiefensee Schrøder

Daniel Bachmann Andersen og Rikke Svane er blandt de 30 bedste, som er gået videre fra Grand Prix til den individuelle Grand Prix Special ved World Equestrian Games i Tryon. Se starttiderne her

Charmaine Berdino vinder talentpris

13-09-2018 14:39, af Camilla Tiefensee Schrøder

Den 25-årige cirkusartist fra Cirkus Arena har vundet Årets Talentpris ved Den Danske Cirkuspris 2018 for sit frihedsdressurnummer med heste

Danmark på en foreløbig syvendeplads

13-09-2018 08:52, af Thomas Bach Jensen

To dages holdkonkurrencer i dressur ved World Equestrian Games i Tryon blev i går eftermiddag skudt i gang, og her blev Danmark repræsenteret af holdets to ryttere Rikke Svane og Anders Dahl, der har ført Danmark på en foreløbig syvendeplads

Vi beholder foreløbigt Rockmama

15-09-2018 17:19, af Thomas Bach Jensen

Auktionsføllet, sølvmedaljehoppen og championatsvinderen Rockmama gik i dag endnu en flot nulrunde på Zangersheide med sin faste rytter Christian Jansen, der fortsætter uddannelsen af hoppen

DV-heste på dressurbanen i Tryon

12-09-2018 15:18, af Camilla Tiefensee Schrøder

Dressurryttere fra seks forskellige nationer har taget Dansk Varmblod-heste med til World Equestrian Games i Tryon. Blandt DV-hestene på startlisten i Grand Prix-dressur er en tidligere springhest og en 20-årig stjerne, som har prøvet det hele før

Vi holder fokus - men orkanen er på vej

13-09-2018 14:25, af Britt Carlsen

Lige nu koncentrer de danske dressurryttere og teamet omkring dem al deres opmærksomhed om dagens afgørende konkurrencer - men orkanen er på vej