Det er på tide at få gjort græsmarken klar

25-03-2015 14:04, af Britt Carlsen

God græsning er langt det bedste hestefoder og om 6-7 uger græsser langt de fleste heste forhåbentlig på en frodig græsmark. For at opnå en god udnyttelse skal marken passes hele græsningsperioden

Copyright Ridehesten.com

En vurdering af plantebestanden bør gøres her i det tidlige forår.  Skal marken bruges til afgræsning bør der minimum være 30-40 græsmarksplanter pr. meter. På marker til slæt er kravet mindre nemlig 21-25 græsmarksplanter pr meter. Er der tale om varige græsmarker, hvor man ikke kan tælle antallet af græsmarksplanter i rækken, er kravet 300-400 planter pr m2. Inden man giver den gamle græsmark dødsdommen, vurderes den samlede fodersituation. Er der tilstrækkeligt med græs på de øvrige marker til at afgræsningen kan planlægges som planlagt. 

Bekæmpelse af muldvarper og mosegrise
Muldvarperne har haft travlt i vinterens løb, især i de ældre græsmarker. Skal græsmarken overleve køres den over med en strigle i det tidlige forår, så vissent græs bliver fjernet og planterne får lys og luft og eventuelle muldskud bliver udjævnet. Muldvarpeskuddene er hårde ved skårlæggerens knive og betyder samtidig risiko for jord i wrapballerne med dårlig kvalitet til følge. Her i foråret er muldvarperne meget mobile i gangene og der bør iværksættes en målrettet indsats med fælder. Muldvarperne bør bekæmpes og skuddene jævnes ud med en slæbeplanke, strigle eller lignende. 

Jævne marker
Arbejdet med slåmaskine og rive på græsmarken går lettere på jævne marker uden huller og fordybninger og det bliver muligt at fremstille godt grovfoder uden jord, sporer m.m. når marken er jævn. 
Det bedste tidspunkt at tromle græsmarken på er sent efterår eller tidligt forår, inden der kommer skorpe på jorden.

Eftersåning
Bare pletter i græsmarken køres over med såmaskinen og nye frø i sås. Dette arbejde skal gøres tidligt om foråret i marts måned. På almindelig og lette jordtyper kan isåning ske med en almindelig radsåmaskine, hvor såskærene er strammet godt op og der tromles efterfølgende. På lerjord bør der anvendes en maskine med skiveskær.
Rajgræs eller andre storfrøede græsarter er velegnet til dette formål.  Er der store områder hvor plantebestanden er dårlig kan det være nødvendigt helt at omlægge marken.

Giftige planter
I det tidlige forår tjekkes græsmarken for giftige planter. Særligt vårbrandbægeren er stadig et problem mange steder. Lugning, sprøjtning med mere kan være nødvendigt. 

Omlægning
Skal græsmarken lægges om, er der efterhånden mange metoder, der kan anvendes. Rillesåning er dog en efterprøvet, sikker og god teknik. Græsfrøene sås separat på fast tromlet jord, umiddelbart efter at dæksæden er sået, med moderat hastighed ca. 5-7 km/t og uden brug af efterharve.
Udlæg i byg til modenhed. Den mest almindelige og normalt en sikker metode, når man tager højde for, at der ikke kommer lejesæd, der kan ødelægge det nye udlæg. Der anvendes en kort og stråstiv sort af vårbyg til dæksæd. På almindelig agerjord skal udsædsmængden kun være ca. 90-110 og pr. ha ved udlæg af græsfrø. 

Mængden af græsfrø
Udlægger man græsfrø i dæksæd af korn eller ærter, anvendes normalt 24- 26 og frø pr. ha. Er der etableret et prima jævnt og godt såbed, kan udsædsmængden uden problemer reduceres til ca. 20 kg frø pr. ha. 

Gødskning
Kvælstoftildelingen må ikke overstige normerne fra NaturErhvervstyrelsen. Normerne korrigeres for kløverandel, forventet udbytte m.m. Kvælstof tildelt ved vækstsæso­nens begyndelse, udnyttes nemlig meget effektivt til produktion af græs.

Stor vækst i maj/juni
Når græsvæksten er på sit højeste sidst i maj/ begyndelsen af juni, vil 1,0 Ha velpasset græsmark have en produktion på op til 60-70 Fe/dagligt, hvilket er nok til at dække foderbe­hovet til 5-6 varmblodshopper med føl. Allerede i juli måned er græsmarkens vækst dog blevet reduceret til ca. det halve.
Skal der være tilstrækkeligt med græs til, at dække hesteflokkens behov bør mellem 1/2 og 2/3 af marken reserveres til slæt i juni måned. Genvæksten efter slæt og nye udlæg kan så inddrages til afgræsning i løbet af sommer og efterår.

Avlshopperne skal have de bedste græsmarker 
Avlshopperne har det største foderbehov og kræver gode græsmarker hvis de udelukkende via græsset skal have dækket deres næringsbehov.  Ungheste har brug for store marker, gerne i kuperet terræn med god græsning. Bedst er det at opdele unghestene i grupper efter alder: 1-års, 2 års og 3 års hver for sig, da de har forskellige behov for foder og for bevægelse. Ældre heste og ponyer som har et lavt foderbehov, kan med fordel holdes på en græsmark hvor de skal “arbejde” lidt for føden. Gerne er ældre græsmark hvor indholdet af kulturgræsser ikke er så højt længere.

Undgå overgræsning
For at have tilstrækkeligt med græs kan der som tommelfingerregel regnes med, at det er nødvendigt med et areal på ca. 0,5 Ha/ hest alene til afgræsning. Mange græsmarker der bliver afgræsset af heste giver dog alt for lave udbytter, fordi de bliver dødbidt. 
Ved dødbidning bliver græsplanterne hele tiden bidt af, og til sidst er plantens lager af energire­server opbrugt. De færreste kulturgræsser kan tåle en sådan behandling og må vige pladsen for 1 årig rapgræs og andet ukrudt.  Det skal være muligt, at skåne græsset i starten af vækstperioden. Derfor bør man gøre et eller flere tiltag, som sikrer at græsset opnår den fornødne højde/ bladareal. Det kan være at opdele græsmarken i mindre afdelinger som kan blive henholdsvis afgræsset og få hvile på skift. Ved meget hård belægning, kan det være nødvendigt at begrænse dyrenes færden til en motionsfold og her give dem supplerende foder. I stigende omfang anvendes græsplan­ternes højde som et styringsredskab. En græshøjde på 10-12 cm er passende inden en ny fold afgræsses og hestene bør ikke bide græsset ned til under 5-6 cm. Efter afgræsning bør marken have hvile til genvækst i ca. 3 uger. 

Afpudsning
Afpuds græsset når det bliver for højt. Græsset bør ikke have lov, at blive længere end 12-15 cm for så vil det begynde, at udvikle frøstande. Det gælder om at oprethol­de en høj andel af blade óg undgå stængeldannelse. Er belægningsgraden på marken ikke høj nok til, at holde græsserne nede på under 12-15 cm bør marken pudses af, så der kommer en ny tilvækst af bladmasse.   De fleste afpudsere gør et pænt arbejde. Det er vigtigt at have skarpe knive så græsset fortsætter sin vækst hurtigst muligt. Er knivene sløve bliver store dele af stubben beskadiget og det tager længere tid før der igen kommer gang i væksten.

Kilde: SEGES  Hesterådgivningen/konsulent Eric Clausen

 

Læs også

Derby-dag på Bækgaarden

07-07-2018 07:10, af Britt Carlsen

I dag er det Derby-dag ved det store stævne på Bækgaarden, hvor man vil opleve heste og ryttere springe ud af den store græsbane og glide ned af derbybanketten - men der sker meget mere end det

Opsang fra ejer: Stop med at fodre vores heste

18-06-2018 16:55, af Camilla Tiefensee Schrøder

Cecilie Skov fra Liseleje i Nordsjælland mistede sidste år en hest, fordi den var blevet fodret med nyslået græs, og fornylig var det ved at gå helt galt igen, da en hest fik spiserørsforstoppelse. Nu kommer hun med en kraftig opfordring til de velmenende forbipasserende ved folden

Vidste du at....?

18-05-2018 07:26, af Cecilia Lindahl

Vidste du at, det hedder at hesten staller, når den tisser? Hingste og hopper stiller sig næsten ens, når de staller. De skræver med bagbenene lidt skråt bagud, krydset skænkes, og hales løftes højt i vejret. Det foregår altid stående, helst i boksen eller i højt græs

På stald igen

24-09-2016 19:00, af Niels Clemmensen

September markerer overgangen til efterår, og selv om måneden startede varm og solrig, tilbyder græsmarken måske ikke helt samme næring mere. Køligere temperaturer og det faktum at det begynder at blive tidligere mørkt bevirker, at flere hesten tages ind fra døgnfold eller får reduceret tiden på fold 

Skræmt af fyrværkeri og fanget i grøft

13-11-2016 11:55, af Cecilia Lindahl

I England er en hoppe blevet så bange for fyrværkeri, at hun sprang ud af sin fold og endte i en grøft, hvor hun sad fast i mudderet

Heste døde af sammenstød i fold

16-02-2008 09:43, af Maja Golles
To californiske heste er fundet døde i deres fold. Først troede man, at hestene var blevet skudt, men det har vist sig, at hestene døde af en kollision med hinanden.

Godt nyt om herpesvirus

07-05-2018 22:18, af Britt Carlsen

Dansk Ride Forbund, SEGES, Heste og ”Den Danske Dyrlægeforening – Faggruppe Heste” er her til aften komment med en glædelig nyhed i forhold til herpesvirus

Over 84% giver hesten dækken på

17-12-2010 07:56, af Maja Golles
Over 84% af Ridehesten.com’s brugere giver hesten dækken på både på stald og fold

5 tips til opstaldningskontrakten fra SEGES

07-09-2016 12:04, af Tonya Bille Nielsen

I denne måneds udgave af magasinet Ridehesten har du mulighed for at at blive godt opdateret på opstaldningskontrakter - Ridehesten giver dig i samarbejde med Advodan og SEGES vejledning og tips

Hvorfor ruller hesten sig?

08-01-2017 14:13, af Kristine Ulsø Olsen

Hvad er det første, den gnubbede, vaskede og skinnende rene hest gør, når den lukkes på fold – ruller sig, ofte til stor ærgrelse for os mennesker

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Charlotte Kondrup

Webredaktør og nyhedsvagt

Charlotte Kondrup
28 30 12 37
cko@ridehesten.com

Skriv til os

Mest læste

Søren Vallentin fylder 60 år i dag

18-07-2018 16:00, af Thomas Bach Jensen

For berider Søren Vallentin er det ikke en helt almindelig arbejdsdag i dag. Arbejdspladsen er i dag den internationale stævneplads i tyske Aachen, hvor han idag kan fejre sin 60 års fødselsdag og samtidig opleve sin 20-årige datter ride international Grand Prix

Holdkonkurrencen i gang i Aachen - opdateret

19-07-2018 10:16, af Thomas Bach Jensen

CHIO Aachen: På den store dressurstadion i Aachen kan man hele dagen nyde den femstjernede Grand Prix, der danner grundlag for den prestigefyldte holdkonkurrence. Vi bringer her Jytte Lemkows kommentarer til de danske ridt

Fluer, skygge, giftige planter og rigeligt vand

19-07-2018 10:10, af Britt Carlsen

På den lange bane er hesteejere landet over bekymrede for grovfodersituationen, men her og nu kan den varme sommer også give sundhedsmæssige problemer for hestene, man skal være opmærksom på

Hatteland buet af banen

16-07-2018 09:15, af Britt Carlsen

Den norske rytter Cecilie Hatteland blev buet gennem det meste af banen i Nations Cup i Falsterbo, og da speakeren efter hendes ridt bad hende komme til dommeren, brød jublen løs over stadion

Martin Korsbæk til Sydthy Rideklub

20-07-2018 08:01, af Camilla Tiefensee Schrøder

Efter endt beridereksamen er Martin Korsbæk blevet ansat som daglig leder i Sydthy Rideklub, hvor han skal samarbejde med den nuværende daglige leder, Tina Aakerblad

Super præstation af Daniel og Cathrine - opdateret

21-07-2018 13:39, af Charlotte Kondrup

CHIO Aachen: Både Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Dufour leverede en pragtpræstation på Blue Hors Zack i Grand Prix Special

FEI vil forbyde løse hunde ved stævner

16-07-2018 10:53, af Camilla Tiefensee Schrøder

Fra næste år kan det få konsekvenser i form af bøde og i sidste ende bortvisning, hvis man ikke har styr på sin hund ved internationale stævner

Flotte præstationer i Aachen (opdateret)

18-07-2018 18:34, af Camilla Tiefensee Schrøder

Victoria E. Vallentin og Betina Jæger formåede begge med fine ridt at lægge sig i den øvre halvdel af feltet i dagens CDI4*, som blev vundet af Isabell Werth og hendes comeback-stjerne Bella Rose

Omrokeringer i tysk Aachen-deltagelse

17-07-2018 16:47, af Thomas Bach Jensen

De seneste uger har der været en del omrokeringer og udskiftning blandt de tyske dressurekvipager ved det nu nært forestående CHIO-Aachen

Foreløbig dansk tredjeplads i Aachen

19-07-2018 18:37, af Jytte Lemkow

CHIO Aachen:  Efter første del af holdkonkurrencen i CDIO'en i Aachen har det danske hold sat sig på den foreløbig bronzeplads, mens USA har lagt sig i spidsen foran værtslandet Tyskland