Blue Hors melder klar til unghestene

11-10-2017 09:50, af Cecilia Lindahl

Knap 200 unge heste i alderen 4-7 år mødes for at dyste om de syv titler, når årets bedste unge heste i spring og dressur skal kåres

Copyright Ridehesten.com
Allan Grøn og hingsten Blue Hors St. Schufro

Når finalerne i Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste skydes i gang torsdag morgen, er det samtidig første gang finalerne afvikles i de fantastiske rammer på Blue Hors i Randbøl. Knap 200 unge heste i alderen 4-7 år mødes for at dyste om de syv titler, når årets bedste unge heste i spring og dressur skal kåres. For dressurhestenes vedkommende har 2017 også budt på ændringer i konceptet omkring afviklingen. Blandt andet skal der, for første gang, kåres en vinder for 7-års dressurheste.

40 4-års dressurhåb skal kæmpe om æren
Hele 15 af de i alt 40 4-års heste der er kvalificeret til finalen kommer fra Helgstrand Dressage. Blandt dem hingsten Revolution der, med Andreas Helgstrand i sadlen, scorede fem rene 10-taller ved kvalifikationen på Bogø. Spændende om den unge hingst kan gøre kunsten efter i Randbøl. Blandt de startende i 4-års dressurfinalen er også Jan Møller Christensen, der dominerede sidste års finale for 4-års heste med en første-, anden-, og fjerdeplads. To af finalisterne er avlet på Stutteri Atterupgaard, så måske der er en ny Cassidy blandt de unge fremtidshåb.

Kan Hesselhøj Donkey Boy gøre det igen
Sidste år løb hingsten Hesselhøj Donkey Boy med sejren i 4-års finalen. I år har han repræsenteret Danmark ved UVM i Ermelo, og han er selvfølgelig med i finalen igen i år, hvor værterne fra Blue Hors har to af deres avlshingste med i finalerne, begge efter Blue Hors Zack. Spændende bliver det også at se endnu en af UVM-finalisterne, Atterupgaards Boticelli. Den smukke fuks der sejrede i B-finalen i Ermelo, har siden da skiftet rytter og rides på Blue Hors af Severo Jurado López. Et af de bedste resultater fra kvalifikationerne står Marianne Helgstrand for på Vamos Amigos, så måske hun kan drille drengene lidt.    

Blue Hors St. Schufro bedst i 6-års kvalifikationerne
Med Allan Grøn i sadlen er det hingsten Blue Hors St. Schufro der har leveret det bedste resultat i kvalifikationerne for 6-års heste. Også Betina Jæger Jensen har leveret en superscore på hoppen Flora, som også var med helt i toppen af championatet sidste år, hvor det blev til en tredjeplads i finalen. Blandt favoritterne må også regnes Carina Cassøe Krüth, der kommer med sine to UVM-deltagere Heiline’s Danciera og Red Diamant. 

Tredobbelt verdensmester i favoritrollen for 7-års hestene
Det er første gang i år, at der afvikles championat for 7-årige dressurheste. Den tredobbelte verdensmester, superhoppen Fiontini, må regnes som favorit til at løbe med titlen, men mon ikke Fiontini og hendes faste rytter Severo Jurado López kan regne med hård konkurrence fra UVM-bronzemedaljetager Anne Troensegaard med publikumsdarlingen Kipling. En anden mulig favorit er Daniel Bachmann, der på hjemmebane deltager med avlshingsten Blue Hors Zee Me Blue. Derudover kommer EM-succestræner Rune Willum til start på Bonnaquiqui der kommer til finalen med det bedste resultat fra de tre kvalifikationer.

44 unge springheste mødes i finalen
Rikke Haastrup Kristensen har tidligere bevist at hun er særdeles skarp indendørs, hun sejrede nemlig ved årets indendørs Agria DRF mesterskab i springning. På Blue Hors får hun nok at se til i finalen for 4-års heste, hvor hun har tre heste kvalificeret. Stutteri Ask, der også nærmest er på hjemmebane på Blue Hors er repræsenteret med hele fem 4-års heste. Skeler man til resultaterne fra kvalifikationerne, er det Søren Wind der med Cliffhanger kommer med den bedste stilkarakter. Søren er i øvrigt også en travl herre, idet han både har heste kvalificeret i finalerne for spring og dressur.

Avlshingstene kommer med de bedste resultater fra kvalifikationerne
Set over de seks kvalifikationer er det avlshingstene Humberto Ask og Bøgegården Gladiola der har leveret de bedste resultater. Med Jesper Meyenburg i sadlen sejrede netop Bøgegården Gladiola, sidste år, i finalen for 4-års springhestene, så ekvipagen må være at regne blandt favoritterne til titlen i år. Der er dog al grund til at regne med, at de øvrige 32 ekvipager vil give dem kamp til stregen. Blandt finalisterne findes også Calina og Kløvergårds Dirty Dancer, der begge var med i front i finalerne sidste år, og som senest har repræsenteret Danmark ved UVM på Zangersheide.

Kan Fendi Ask lave hattrick?
Superhoppen Fendi Ask er for tredje år i træk kvalificeret til championatsfinalerne. I 2015 sejrede hun som 4-års, sidste år sejrede den velspringende hoppe blandt 5-års hestene, og i år er hun atter at finde på startlisten. Udover at hoppen nu er blevet et år ældre, kommer hun også til championatsfinalerne med en ny rytter. Det er sædvanligvis Karen Møller Rohde der danner par med Fendi Ask, men i år får gemalen Søren Møller Rohde lov at styre hoppen rundt, mens Karen passer på sin gravide mave. Det skal altså blive bliver spændende at se, om det kan blive til hattrick med en ny pilot. Fra kvalifikationerne er det også Fendi Ask der kommer med det bedste resultat, skarp forfulgt af Melissa Bundgaard & Mr. Grey og Rikke Haastrup Kristensen med tre forskellige 6-års heste, så der er dømt spænding når de unge heste skal konkurrere på forhindringer op til 130 cm.
 

Se startlister og resultater HER

/Pressemeddelelse

Læs også

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Camilla Tiefensee Schrøder

Webredaktør og nyhedsvagt

Camilla Tiefensee Schrøder
27 14 19 10
cts@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Næsebåndet skal være løst

17-10-2017 12:11, af Britt Carlsen

Ny regel for næsebåndets stramhed hos stævneheste - fremover skal der være mindst 1,5 cm i diameter mellem hestens næsebånd og hestens næseryg, meddeler rideforbundet

Når avlen bliver for perfekt

15-10-2017 18:49, af Cecilia Lindahl

Den lille hingst El Rey Magnum er ifølge dens opdrættere kun ét skridt fra perfektion – nu advarer eksperter mod udviklingen af en ny tendens, der kan medføre vejrtrækningsproblemer

Berider dømt: Piaffetræning der endte galt

17-10-2017 18:15, af Cecilia Lindahl

En 65-årig sjællandsk berider har fået stadfæstet sin dom ved landsretten efter at have brugt omvendt piskeslag på hestens næseryg

Donkey Boy vandt med rekordkarakterer!

15-10-2017 14:01, af Thomas Bach Jensen

Fire formidable hingste udgjorde toppen af 5-års finalen ved DRF's Dressurchampionat på Blue Hors i dag, hvor Hesselhøj Donkey Boy og berider Jan Møller Christensen vandt med bl.a. fire 10-taller

Tredobbelt verdensmester vandt på Blue Hors (video)

15-10-2017 18:52, af Thomas Bach Jensen

Det blev til en fantastisk flot afslutning på DRF's Dressurchampionat med 7-års finalen søndag aften, hvor den tredobbelte verdensmester Fiontini og hendes spanske rytter sejrede

Dufour væltede Boxen (video)

21-10-2017 14:06, af Britt Carlsen

Sikkerhed, udstråling, kvalitet - Cathrine Dufour satte tingene på plads med flere 9 og 10-taller - Boxen rystede da jublen rungende og resultattavlen viste 79,84%

Solgt fra Ridehesten.com til verdensranglistens nr. 1

16-10-2017 12:20, af Thomas Bach Jensen

Det gik lynhurtigt, da Jakob Sander Pedersen satte sin 8-årige vallak til salg på Ridehesten.com, og inden længe var den på vej til England til verdensranglistens nr. 1

Calina og Sabine gjorde det - igen! (video)

14-10-2017 20:32, af Britt Carlsen

Efter en flot hovedspringning med mange imponerende ridt og velspringende heste mødes de fem højst bedømte i en forrygende omspringning i finalen for 5-års springheste på Blue Hors

Anna K rockede Boxen

20-10-2017 14:21, af Britt Carlsen

Så flyttede dressuren ind i Jyske Bank Boxen, og igen kunne konkurrenterne ikke komme forbi EM-sølvvinder Anna Kasprzak, som sejrede med Rock Star

Stor brand: To heste kunne ikke reddes

17-10-2017 09:41, af Cecilia Lindahl

Natten til tirsdag stod en staldbygning vest for Haderslev i flammer. Fire heste blev reddet, mens to heste indebrændte